
West Coast musikkens psykedeliske børnebørn gir’ los
New Jersey baseret kvartet med Danny Arakaki and Tom Malach som dominerende guitarduo.
Dedikeret progressiv indierock. Guitarbaseret i bedste 60er psykedeliske stil. Garcia Peoples er en decideret æresbevisning og tribut til Jerry Garcia and the Grateful Dead. Udover den iørefaldende lighed med The Dead hører min 60er/70er belastede hørelse også en god bid Frank Zappa, men det skal Garcia Peoples ikke høre et ondt ord for. Hverken med det eller med Grateful Dead og Zappas Mothers of Invention. Den West Coast psykedeliske inspirerede rock og indie roots musikken går helt fint i spænd. Numre som ”Feel so great” og ”Canvas” og ”High Noon Violence” styrer helt vildt og har snablen langt inde i den Californiske vestkyst og suger det bedste, sådan en snabel har lært. Og så bliver det uhyggeligt, for i nummeret ”Weathered Mountains” hører jeg Frank Zappas guitarspil og Jim Morrisons sang!
Snart bryder 60er paranoiaen da helt ud! Det er dejlig med inspiration, men kun hvis man har noget selvstændigt at byde ind med, og det har Garcia Peoples, også på trods af mine ører og slet skjulte sammenligningstilbøjeligheder. Meen...