Deltag som frivillig
Har du ekstra tid i hverdagen, og har du lyst til at gøre en forskel for en masse mennesker, så kunne det være en mulighed at bruge dine evner som frivillig på Fredensborg Bibliotekerne. Det er ikke altid, at der er behov inden for alle områder, men kontakt os gerne for at høre om mulighederne.
Borger til borger
De fleste mennesker har et eller andet på hjerte, som andre kunne have glæde af at få indsigt i. Det kan være en særlig viden om et emne eller nogle oplevelser, som man ønsker at dele. Har du selv et interessant emne, du vil tale om, eller kender du nogen, som du synes skulle komme til orde, så kan Fredensborg Bibliotekerne stille et lokale til rådighed. Arrangementet skal dog helst være gratis eller mod en symbolsk betaling, og det er Fredensborg Bibliotekerne, som bestemmer, hvilke arrangementer, der bliver gennemført.
Lektiehjælper
Nivå Bibliotek og Medborgercenter er hver uge vært for lektiecaféer for børn og unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. I lektiecaféerne er det frivillige som hjælper med lekterne. Det er ofte tidligere skolelærere, men også unge studerende eller andre med kompetencer inden for fagene dansk, matematik og natur/teknik kan komme i betragtning. Læs mere om lektiecaféerne.
Kontaktperson: Birte Henriksen, birte46henriksen@gmail.com.
Frivillig i it-caféerne
It-caféerne på Humlebæk Bibliotek og Nivå Bibliotek og Medborgercenter er baseret på, at frivillige personer med it-kompetencer hjælper borgerne med at løse enklere it-problemer. Det kan for eksempel være benyttelsen af offentlige hjemmesider eller vejledning i brug af tablets, mobiltelefoner eller meget andet. Som frivillig er du enten tilknyttet it-caféen i Humlebæk eller den i Nivå, selvom du selvfølgelig også er velkommen til at melde dig begge steder. Du er selv med til at bestemme, hvor meget du vil deltage, og hvilke emner du vil hjælpe med. Læs mere om it-caféerne.
Kontaktpersoner: Peter Kielland-Brandt
Meld dig som frivillig
Udfyld og indsend formularen på denne side, hvis du er interesseret i at arbejde som frivillig og ønsker at blive kontaktet af os.