Lån af mødelokaler og udstyr

Bibliotekerne stiller mødelokaler gratis til rådighed for kommunens foreninger.

På grund af regeringens forsamlingsforbud og dertil hørende arealkrav, må der pt opholde sig følgende antal personer i bibliotekets mødelokaler:
 
Fredensborg Bibliotek:
Møderum A: 22 personer
Møderum B: 31 personer
Møderum C: 15 personer
 
Humlebæk Bibliotek:
Grupperum: 15 personer
Salen: 50 personer
 
Nivå Bibliotek:
Det store mødelokale: 12 personer
Det lille mødelokale: 8 personer

Vi gør samtidig opmærksom på, at der i enkelte af lokalerne kan være opmagasineret møbler, der i denne periode ikke må være i brug i bibliotekslokalerne.

Lokalerne kan udlånes til ikke-kommercielle foreninger med adresse i Fredensborg Kommune. Lokalerne reserveres på forhånd.

Mødelokaler på Fredensborg Bibliotek

Mødelokaler på Humlebæk Bibliotek

Mødelokaler på Nivå Bibliotek

 

Herudover er det muligt for foreningerne at låne et teleslyngeanlæg. Teleslyngeanlægget kan bookes via Fredensborg Kommunes bookingportal.

> Fortsæt til Fredensborg Kommunes bookingportal

Vi gør opmærksom på, at ved lån af teleslyngeanlægget skal man selv afhente det på nærmeste bibliotek i Fredensborg Kommune. Man skal selv sætte anlægget op, og der gives ikke teknisk assistance til brug af anlægget.

Foreninger har ligeledes mulighed for at låne en hoppeborg ved selvafhentning på Nivå Bibliotek. Kontakt Dorte Windelin for at høre nærmere og evt. lave en konkret aftale.