Hæsblæsende, episk og brutal roman om bronzens tid
Høvdingesønnen Raudon kommer vandrende. Fra sin fosterfamilie i syd til hulternes land mod nord, hvor han regner med at overtage som høvding efter den aldrende far, Bernon. Hurtigt finder Raudon ud af, at magtovertagelsen ikke går helt så glat, som han havde håbet, og et spor af blod, aske og død trækkes i hjulsporet på den solvogn, der hver morgen trækker solen hen over himlen, og hver nat tager den med ned i underverdenen.
”Manden der bar solen” foregår i bronzealderens Danmark i området omkring Limfjorden. Ikke nødvendigvis den almindeligste setting for en roman. Men hvilken roman det dog er! Historien er i sig selv både dramatisk, spændende og gribende; om Raudons stræben efter magten, og hvad han er villig til at ofre for den. Om en lurende trussel mod syd, hvor de store civilisationer bryder sammen. Om kærlighed og loyalitet og om familiebånd der strækkes.
Men det er også et fremmede og fascinerende univers, man som læser træder ind i. Bang Foss fremtryller en verden, hvor solen er Gud, ilden både magt- og grufuld, bronzen er hellig og ofringer, ritualer og gravhøje spreder sig ud over romanens verden. Bronzealderen var en fascinerende brydningstid med gamle riger i forfald og nye i støbeskeen. Kontakter gik på kryds og tværs og over store afstande og med dem bronzen, det hellige metal, der skinner som solen.
Kan du lide en veldrejet, stort anlagt historisk roman, så er du kommet til det helt rette sted med ”Manden der bar solen”.