Mathias Nielsen

Litteraturformidler

Hvad er din funktion på biblioteket?
Litteraturformidler

Hvad kan du godt lide at læse?
Historisk skøn- og faglitteratur har en stor plads i mit hjerte. Men jeg er nysgerrig på hele verdens og alle tiders litteratur. Dansk, amerikansk, latinamerikansk, 60erne, 30erne eller sidste år. Jeg tygger mig gerne gennem det hele!

Hvilken musik kan du godt lide at lytte til?
Det er virkelig meget forskelligt. Men meget det funk’ede og det rock’ede. Og når jeg er alene hjemme: de helt flødede pop-baskere.

Hvilken slags film er du til?
Det spænder igen vidt. Men jeg kan godt lide det lidt syrede, magiske og mærkelige. David Lynch, Guillermo del Toro, Tim Burton, Wes Anderson med mange, mange flere.

Hvad går du ellers og laver, når du ikke er på biblioteket?
Jeg elsker at smide mit telt på ryggen og vandre ud i det blå, spille mange, lange brætspil, se fodbold på sofaen om søndagen og prøve nye eksperimenter af i køkkenet.

Hvad vil du fremhæve ved biblioteket, som det allerbedste?
Biblioteket er først og fremmest en guldmine af fantastiske fortællinger. Selv elsker jeg at browse rundt mellem hylderne, opdage titler, jeg aldrig har mødt før eller genopdage gamle litterære flammer. Samtidig er biblioteket mere end dets bøger. Det er et sted, hvor der sker et hav af spændende ting. Fra bæredygtighedsprojekter over litterære vandreture og til udstillinger. Det favner bredt og favner mange forskellige mennesker. Her er alle velkomne, og biblioteket tilbyder viden, underholdning og fantastiske fortællinger til høj og lav. Sidst men ikke mindst elsker jeg biblioteket for den bæredygtige, cirkulære tankegang, der er fundamentet i folkebiblioteket.

Seneste nyt