Forside: The Florida Project
Forside: The Florida Project

Hyldest til barndommen

Den amerikanske filminstruktør Sean Baker har lavet en lille overset perle af en film, der skildrer livet i skyggesiden af den amerikanske drøm.

6-årige Moonee er god til at lokke penge ud af turisterne. Sammen med sin mor Halley bor de på det nedslidte motorvejsmotel ’Magic Castle’, hvor de hutler sig igennem tilværelsen – bl.a. ved at snyde turisterne for penge til is. Motellet drives af bestyreren Bobby (spillet surverænt af Willem Dafoe), og her betaler man på dags- eller ugebasis, da man ikke må bo der permanent. At de fleste så gør det alligevel, forsøger Bobby at camouflere med at lade dem skifte værelse fra tid til anden. Lige i nærheden ligger Disney World – ’The most magical place on earth’, hvis forjættende drøm om ubekymrede eventyr kaster lange skygger over Moonee og Halleys liv på samfundets absolutte bund.

Filmen kunne være en tragedie – og er det for så vidt også – men den føles ikke sådan. Filmen opleves primært fra Moonee og hendes venners ubekymrede perspektiv, hvor verden endnu er magisk. De går på opdagelse i det pastelfarvede plasticunivers, der omgiver dem, imens Halley får betalende besøg på motelværelset. Med undtagelse af motelbestyreren Bobby (Willem Dafoe) er resten af skuespillerne amatørskuespillere. Både Brooklynn Prince (Moonee) og Bria Vinaite (Halley) spiller ekstremt overbevisende som det antiautoritære makkerpar alene mod verden.

Sean Baker er ikke ude på at udstille folk, som har det svært. Hans projekt er at skildre en verden i børnehøjde og udforske, hvordan miljøet ser ud fra det perspektiv. Her lever – ikke bare overlever – mennesker på trods af stor modgang. Halley gør, hvad hun kan for at holde sammen på deres tilværelse, imens hun forsvarer børnenes (og sit eget indre barns) ret til ubekymret leg. Filmen er en kærlig hyldest til barndommens magi, og et filmisk flot portræt af underklassens USA. En film om livets skyggesider i virkelighedens USA, hvis menneskeskæbner vi sjældent ser på film. En feel-good tragedie af en film, der ikke sådan lader sig ryste af igen.