Nej, Lucia druknede ikke i risengrød
”Nu er Lucia død, druknet i risengrød”. Sådan halvt sang, halvt fnisede jeg og mine frække venner i folkeskolens små klasser for mange år siden. Vi havde absolut ingen idé om, hvem Lucia var, eller hvorfor man hver jul skulle gå i optog for hende, klædt i hvide gevandter.
Det ved man til gengæld, når man har læst den norske forfatter Vetle Lid Larssens roman ”Lucias sidste rejse”. Lucia er åbenbart en af den katolske kirkes mest skattede helgener, efter at hun som en af de første kristne i det gamle Rom nægtede at afsværge sin religion foran en dommer og som konsekvens blev henrettet. Hendes lig blev bevaret og har lige siden udgjort et uvurderligt relikvie for katolikker.
Men i de over 1000 år, der er gået siden Lucias død, har hendes lig ”levet” en omtumlet tilværelse. Det er blevet flyttet, skændet, stjålet, udsat for bombardement og meget andet, og det er lige præcis alle disse omvæltninger, som denne roman tager udgangspunkt i. Den består af en række punktnedslag i historien, fra muslimernes indtog på Sicilien i 878 e.Kr. til de allieredes bombardementer af Venedig under 2. verdenskrig. Vi møder også skandinaviske vikinger, selveste Dante Alighieri, en principfast nonne, en dansk flådekommandør i østrigsk tjeneste og mange, mange andre historiske og opdigtede personer. Fælles for alle disse personer og punktnedslag er, at de i den grad gør historien levende. Romanen oser af autenticitet, og man springer ubesværet fra epoke til epoke og bliver henført af den ene dramatiske historie efter den anden.
I virkeligheden er Lucia faktisk kun en undskyldning for nærmest at levere en europæisk kulturhistorie i romanform. Og det kan godt være Lucia i katolikkers øjne er en ophøjet helgen, men jeg skal love for, at de levende karakterer i denne bog, som hun er omgivet af, er mennesker af kød og blod, som lever, dør og handler præcis som mennesker til alle tider har gjort og med ofte meget genkendelige og ikke altid særlig noble motiver.
En aldeles fremragende bog, som jeg sent vil glemme.