Tag med Ella til Berlin

21.05.21
Den svære 2er siger man. Her er intet svært, snarere en lethed der kalder på både opmærksomhed og medleven. Ellas anden Berlintur kan nydes i fulde ”genfundne” drag.

Kniv og gaffel, fod i støvle, makrel i tomat og Ella i Berlin… dejlig hver for sig, men fantastiske sammen. 
Ella live-indspillede sin fantastiske ”Mack the Knife: Ella in Berlin” i 1960, og den står stadig som noget af det bedste af Ellas liveindspilninger. 
I 1962 kom hun tilbage for at optræde, og i den anledning fik Norman Granz, Ellas maneger og Verve Records grundlægger, foranstaltet optagelse af koncerten. Ella var i sin vokale guldalder, midt i 40erne, stemmen fantastisk og sikker som ammen i kirken, hun ikke alene bare sang sangen, hun var sangen ganske enkelt.
Hvorfor den aldrig blev udgivet, tror jeg ikke engang guderne havde nogen ide om, men måske havde Norman Granz? De forsvandt i hvert fald i over 30 år og blev ”genfundet” i Granz’ arkiv og gemmer. 
Med højoktan numre som ”Cheek to cheek”, ”Cry me a River”, ”Someone to watch over me”, ”Mack the Knife”, ”Taking a chance of love”(Here I go again) blev der i den grad givet fuld valuta for pengene. 
Ella forbandt sig i den grad med akkompagnatør Paul Smith og med publikum i sine koncerter og var kendt for at synge numrene forskelligt alt efter humør, og hvordan publikum reagerede på hendes udlæg. Og de reagerede i den grad, for Ella gav den i den grad gas. Timing og indlevelse som i det gamle blues’ede Billie Holiday nummer ”Good morning, Heartache”, og legesyg i Ray Charles’ ”Hallelujah I Love him so” endda i hele 2 versioner. 
Lyt hvor forskelligt fraseringer kan lægges, og melodi kan synges. Fantastisk. 
En udgivelse der i den grad har været værd at vente på, også selv om den var uventet.. hvis I kan følge mig.. eller Ella selvfølgelig.