Smarties giver et intenst, kærligt og køligt indblik i en teenagepiges små dilemmaer. Fortællingen strækker sig hen over folkeskolens sidste år, året inden hovedpersonen skal begynde i gymnasiet. Jeg-fortælleren tager læseren med tilbage til 9. klasse i et regnfuldt Reykjavik, hvor spillereglerne mellem veninder ikke altid er kendte for alle.