Forside 13 rivers
Forside 13 rivers

Lad stormen komme..

08.02.19
Soloplade nr.18 siden Richard Thompson vinkede farvel til Fairport Convention byder på mørke tekster, guitar, bas og trommer og så.. medrivende musik.
Det snart 70-årige eks. medlem af det elektriske folkrockband  Fairport Convention, stjerneguitarist og sanger Richard Thompson nægter at synke tilbage i lænestolens komfortable bløde zone af hyggenygge-stemning.
Han lader sin uforstillede og indestængte vrede, tvivl, fortvivlelse, uro og stilstand skinne igennem på pladens forskellige numre. Efter en periode med næsten udelukkende akustiske albums, vender han tilbage til sin mere elektriske og ”vilde” side.
Her lader Thompson sit eminente guitarspil flyde ud i æteren, selvom der dog også er plads til et par mere stille ballader (My rock, my Robe), der i den grad begejstrer en langskægget gubbe som undertegnede.
Jeg lader mig bilde ind at kunne høre fortidige Fairport Convention guitarriffs på en del af albummets numre og med en lyd, der i den grad kalder billeder frem fra steder i hjernen, man ikke vidste stadig eksisterede. Halleluja, I’m alive. Numrene er rå, kraftfulde – strippet ned til guitar, tromme og bas.
Nyd indledningsnummeret ”The Storm won’t come”, hvor håbet om fornyelse stønnes ud: "I'm longing for a storm to blow through town" "And blow these sad old buildings down / But the storm won't come." Flot nummer og med mørke tekster som selv Nick Cave ville påskønne. Ikke en Richard Thompson cd uden at man(jeg) lytter efter et Fairport Convention-agtigt nummer. Dette albums bud kunne være ”O Cinderella”, hvor man, om ikke andre så jeg, kan høre et svagt ekko af Fairport. Eller måske er det bare mandolinen, der spiller mig et puds?
Nåh, mandolin eller ej, de 13 flotte numre kan trygt sættes på Repeat/gentag. Barberingen nås nok en anden dag.
 
Materialer