Da afvigere var nogen man sendte til en øde ø
Hvad stiller man op med dem i samfundet, der stikker ud og stikker af? De utilpassede, seksuelle afvigere, de asociale, kriminelle – ”afvigerne”?
I 1911 begyndte en plan om at sende dem til en øde ø. Nemlig Livø i Limfjorden der helt indtil 1963 husede 743 mænd, man mente skulle isoleres fra resten af samfundet.
I ”Afvigernes Ø” har historikerne Poul Duedahl og Maria Clement Hagstrup nærværende og utroligt tankevækkende fortalt historien om øen og om nogle af de mange mænd, der nåede at sætte fod på den.
Det er en historie om et tidligt velfærdssamfund (og dets bagsider) og en barsk fortælling om skæbner, der ikke passede ind. Desperate mennesker, der med både flugtforsøg og mere eller mindre frivillige kastrationer forsøgte at komme væk fra øen, hvor de var anbragt på ubestemt tid.
Forfatterne formår både at male med den brede, danmarkshistoriske pensel, men zoomer samtidig tæt ind på de mennesker, der blev en del af historien. En af dem blev senere far til tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og Nyrups efterord står som en stærk og vigtig fortælling om, hvad et systems behandling af sine afvigere har af menneskelige konsekvenser.