En enkelt fortælling med rigtig mange nuancer om livet

16.12.16
Denne bog er fantastisk! Den tager udgangspunkt i hovedpersonen Andreas Eggers liv og om , hvordan oplevelser og øjeblikke former livet og skæbnen for ham. Bogen er skrevet enkelt, men formår alligevel at ramme rigtig mange ting nuancer. Bogen er helt klart anbefalelsesværdig!

Denne bog er virkelig vokset på mig. Trods bogens størrelse på kun 153 sider og forfatterens meget enkle skrivestil, så har bogen en fascinerende og gribende handling.

Bogen tager sit udgangspunkt i starten af 1900-tallet i en Østrigsk bjerglandsby, hvor man bliver præsenteret for hovedpersonen Andreas Egger. Bogen følger hans liv fra barn til voksen, som både er præget af op- og nedture. Andreas Egger er en hårdtarbejdende mand, der kæmper for at holde sammen på tingene, og undervejs møder han Marie, der viser sig at være den store kærlighed. 

Denne bog formår, efter min mening, at beskrive så mange nuancer på meget enkel vis, og jeg tror, at det er dét, som jeg er faldet for ved forfatterens skrivestil. Samtidig er jeg imponereret over de smukke beskrivelser af naturen og landskaberne i de østrigske bjerge, som gjorde, at jeg næsten følte mig tilstede. 

Robert Seethalers bog om Et helt liv bør helt klart læses!

Materialer