Der bor Hollywoodstjerner på vejen

Her er en smuk selvbiografisk roman, der både er en kærlighedshistorie og en barsk kræfthistorie.

Maria Gerhardt er kendt som dj Djuna Barnes, der har festet igennem i det københavnske natteliv og været lesbisk frontkæmper. I 15 år har hun været hemmeligt forelsket i Rosa, men får det først sagt, da Rosa er forladt og gravid. Kort tid efter mærker hun en knude i det venstre bryst og det bliver starten på en periode med operation, kemo, stråling og hormonbehandling. Afdeling 4262 på Rigshospitalet bliver midlertidigt et andet hjem. Heldigvis bakker familierne op og kærligheden holder.
Romanen er ikke kronologisk, men springer i tid og sted for at rumme begge spor. Den er skrevet i et smukt flydende sprog, der gør den til en fornøjelse at læse.

Af Vibeke Poulsen

Materialer
Reservér
  • Bog

Der bor Hollywoodstjerner på vejen

Af Maria Gerhardt (f. 1978) (2014)
Læs mere