Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:30
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Viden & fakta

Livestream: Hjælper det at sige undskyld? En samtale om afvigere - før og nu

25.11.23
Hvilke konsekvenser havde det, at vi i en periode af vores historie sendte ”afvigere” og ”moralsk defekte” ud på en ø?

Vær med når tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og digter Caspar Eric i samtale med medforfatter til ’Afvigernes Ø’ Maria Clement Hagstrup fortæller historien. Undervejs drøfter de også hvordan vi håndterer og forstår afvigelse og normalitet, både historisk og i dag.

Det er ikke ret lang tid siden at børn, unge og voksne, der blev betragtet som afvigende, unormale, åndsvage eller moralsk defekte blev anbragt på opdragelseshjem, i forsorgen eller på anstalter. Her bestod hverdagen for mange af tvang, diskrimination, svigt og overgreb. Det var det, der skete på Livø, som ”Afvigernes Ø” handler om, og det skete mange andre steder i Danmark.

Spørgsmålet er, om vi er blevet klogere af dette mørke kapitel i vores historie? Har vi lært noget? Hjælper det at sige undskyld? Hvor langt er vi egentlig kommet med at give alle lige muligheder i samfundet?

Samtalen livestreames direkte fra Gentofte Bibliotek som en del af Bibliotekernes Festival for Historie i uge 47.

OBS: Arrangementet er gratis med billet og inkluderer IKKE frokost, som det ellers fremgår af det trykte katalog.