Om dette arrangement

Tid
13:00 - 16:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
Viden & fakta

Kreativ broderi-workshop: Lær at forvandle dit tøj med visible mending

27.04.24
Kom til en spændende workshop i broderi og mending, hvor du kan lære at forvandle slidte stykker tøj til personlige kunstværker.

Vil du give gammelt tøj nyt liv og samtidig udforske dine kreative evner? I samarbejde med Fredensborg Kommunes Team Klima og Bæredygtighed inviterer biblioteket til en spændende workshop i broderi og mending, hvor du kan lære at forvandle slidte stykker tøj til personlige kunstværker. Sammen med beklædningshåndværker Kira Aida Klein bliver du præsenteret for det, der rører sig indenfor upcycling af tøj og ’visible mending’, og du bliver guidet gennem grundlæggende teknikker i hvordan små broderier kan give tøjet et personligt og håndlavet præg. Samtidig forlænger du dermed tøjets levetid og bidrager til at reducere tekstilaffald.

Du behøver ikke at kunne brodere, du lærer det undervejs, men er du mere øvet, er der også masser at lære på workshoppen. Det nødvendige materiale stiller vi til rådighed, du skal blot medbringe noget du har lyst til at brodere på til workshoppen. Det kan være tøj, et pudebetræk eller noget helt tredje, der er lavet af stof.