Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:30
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Viden & fakta

Bryd vaner for klimaet til KlimaTopmøde

25.04.24
Kom med til en eftermiddag i klimaets tegn og udvid din klimaforståelse, bryd vaner og reducer dit CO2-udslip med hjælp fra workshop-værten og unik adgang til en CO2-beregner.

KlimaTopmøde-workshoppen er udviklet af Vanebrudspalæet i samarbejde med Fredensborg Kommune. Det er en let og underholdende måde at lære om, hvordan du selv og sammen med din husstand kan være med til at reducere din CO2-udledning igennem små vaneændringer i hverdagen. Du får bl.a. eksklusivt adgang til en CO2-regnemaskine, der kan fortælle dig, hvad du forbruger, og hvor meget udvalgte vanebrud batter for netop dig og din husstands klimaindsats.

KlimaTopmødet er et interaktivt, digitalt univers, der tilgås på en computer eller tablet, og som I vil blive guidet igennem af jeres topmøde-vært. Deltag sammen med din husstand, alene, med en ven, nabo eller hvem, der måtte have interesse. Medbring selv en computer eller tablet.

Arrangeret i samarbejde med Fredensborg Kommunes Team Klima og Bæredygtighed.