Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Litteratur, musik, film...

Læseklub: Nyere Nobelprismodtagere

23.01.24
Kom og vær med i en læseklub, hvor vi læser værker af 3 nyere nobelprismodtagere.

I denne læseklub dykkes der ned i værker af de nyeste vindere af Nobelprisen i litteratur: Abdulrazak Gurnah (2021), Annie Ernaux (2022) og Jon Fosse (2023). Nobelprisen i litteratur gives for et helt forfatterskab, men ved at læse ét værk af forfatterne forsøges der sammen at blive klogere på, hvad der udmærker de prisvindende forfattere og gør dem helt særegne. Med Gurnah går rejsen til Afrikas østkyst, hvor kolonialismen, kulturelle spændinger og flygtningeproblematikker styrer menneskers skæbner. Ernaux beskriver arbejderklassens Frankrig i sidste halvdel af det 20. århundrede. Sidst men ikke mindst leder Fosse til den norske vestkyst og videre ind i sindet og eksistensen.

Vi mødes tirsdage med opstart 23. januar kl. 10-11.30 på Fredensborg Bibliotek, mødelokale C.

Vi læser og taler om:

23/1: Paradis af Abdulrazak Gurnah

20/2: Årene af Annie Ernaux

19/3: Det andet navn (Septologien bind 1) af Jon Fosse