Om dette arrangement

Tid
19:30 - 21:00
Pris
100 kr.
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Litteratur, musik, film...

Foredrag: Goethe – den store helt i tysk kultur

06.03.24
Bliv klogere på den måske største forfatter inden for tysk litteratur.

At tale om Johann Wolfgang von Goethe og hans værk kræver ingen særlig begrundelse, for han er altid vedkommende. Men i det sene efterår 2023 udkom Jon Høyers oversættelse af Goethes hovedværk "Faust", både den mere kendte 1. del (allerede udkommet separat i 2020) og den på mange måder gådefulde 2. del. Med udgangspunkt i denne udgivelse vil Pehr Øhrgaard, professor em. og mangeårig kender af tysk kultur og politik, fortælle om "Faust" og Goethe og forfatterens kolossale indflydelse på tysk, men også i høj grad dansk åndsliv.