Jeg er hittebarn. Men indtil mit ottende år troede jeg, at jeg lige som alle andre børn havde en mor. Hver gang jeg græd, holdt hun om mig og trøstede mig til gråden holdt op. Hver aften kyssede hun mig godnat, og når de kolde december storme piskede mod ruden, sang hun for mig og varmede mine fødder mellem sine hænder.