Kom og hyg sammen med familien med brætspil og aftensmad på Nivå Bibliotek

FællesVærket og Nivå Bibliotek er gået sammen om første tirsdag i hver måned at invitere familier til brætspil og aftensmad.FællesVærket og Nivå Bibliotek er gået sammen om første tirsdag i hver måned at invitere familier til brætspil og aftensmad.

6. februar er der premiere på FællesVærket og Nivå Biblioteks nye initiativ ”Spil og spis for familier”. Her kan børnefamilier få en hyggelig og afslappet eftermiddag og aften, hvor man hverken skal tænke på underholdning eller madlavning. Begge dele står FællesVærket og Nivå Bibliotek for.

Underholdningen sker fra klokken 16 i form af klassiske brætspil faciliteret af en spilleglad børnebibliotekar, og FællesVærket sørger først for kaffe, te, juice og saft og siden aftensmad, som bliver serveret klokken 18. Arrangementet slutter ved 19-tiden.

Tiltaget med brætspil og aftensmad er ikke en engangsforeteelse. Foreløbig er det planlagt til den første tirsdag i måneden i februar, marts og april, mens det i maj finder sted den 14.

Det er gratis at deltage i ”Spil og spis for familien”.

> Tilmelding til Spil og spis