"Læserne i Broken Wheel anbefaler" af Katarina Bivald
22.12.14
Denne dejlige udviklingsroman (kan man godt kalde den, selv om den er lidt chick-lit) er den svenske forfatters debutroman.
Svenske Sara har levet hele sit liv i bøgernes verden og har været ansat i en boghandel. Nu er boghandlen lukket, hun er fyret og skal nu finde ud af at nyorintere sig i livet. Hun har udvekslet breve med en 75 årig Amy i USA, og brevene har udelukkende handlet om deres fælles kærlighed – til litteraturen. Sara tager til USA for at møde Amy, der i mellemtiden er død, og byen hun lander i, er også lidt uddød, men beboet af skægge individualister, der vil hende det godt. Mon der er et liv ved siden af bøgerne?
Læs denne feel-good- roman for at finde budskabet.
Anbefalet af: Marianne Brockmeyer
Materialer