Om dette arrangement
Læseklub: Nyt nordisk
I Norden er vi fælles om lange mørke vintermåneder, om genklang i hinandens sprog og kultur og om en stærk fortælletradition. I denne læseklub læser vi tre romaner fra vores naboer mod nord. Vi skal møde den islandske lingvist Alba, der køber et stykke goldt jord og insisterer på at blive ved med at dyrke det. Vi skal på en febervarm erindringsrejse med den svenske hovedperson, der tænker tilbage på fire personer, der har sat aftryk i hendes liv. Og vi skal til Lapland, hvor en 14-årig pige på egen hånd leder familiegårdens køer gennem krigshærget landskab.
Vi mødes torsdage med opstart 8. februar kl. 10-11.30 på Humlebæk Bibliotek.
Vi læser og taler om:
8/2: Eden af Audur Ava Ólafsdóttir (Island)
14/3: Detaljerne af Ia Genberg (Sverige)
11/4: Elven af Rosa Liksom (Finland)