Halloween: Skræmmende faglitteratur og uhyggelige kreabøger

06.10.23
Halloween højtiden er over os og det betyder gys og uhyggelig historier. Derfor har vi samlet vores bedste bud på litteratur i den uhyggelig genre til børn og unge i alle alder. Her på siden finder du Fredensborg Bibliotekernes børnekulturformidlere bedste bud på faglitteratur om monstre, spøgelser og andet skræmmende, kogebøger med klamme opskrifter samt bøger fyldt med ideer til kreative Halloween-projekter.

Uhyggelige fester af Sabine Lemire

En bog om udklædning og fester – fyldt med gys! Sabine Lemires krea-halloween-bog er fyldt med idéer til årets uhyggeligste aften, lige fra nemme edderkoppeinvitationer, børnedrinks og mini-sukkerspøgelser, til de lidt mere avancererede græskarudskæringer. Men alle kan være med i Lemires uhyggelige idé-univers, også uden en voksen. 

Festmåltider & festivitas: Den officielle bog om magiske fester, kreative gør-det-selv-projekter og festmad inspireret af troldmandsverdenen af Jennifer Carroll

I Jennifer Carroll magiske Harry Potter-festivitas-bog, er et afsnit med idéer til en ægte Harry Potter-Halloween-fest. Krea-idéerne er for de lidt mere fingerferme, men der er god inspiration at hente, og man kan plukke, som man vil. Skal I fx lave edderkoppekødboller til middag? Eller trylle græskarne til en Voldemorts skumle Nagini-slange?

Halloweenbogen af Emil Obel

I Halloweenbogen giver Emil Obel (kendt som vinder af Den store bagedyst 2018 på DR) sine mange bud på en alletiders festlig halloween, både hvad angår pynt, kostumer og lækkerier! Der er både køkkenudfordringer for den rutinerede bagedyst-fan, som skrumpehovedtærten eller chokoladekage-stilleben, men også supernemme af slagsen – fx en magisk farvet trylledrik, skrigende fladbrød – eller hvad med at servere aftenens slik fra en mumies mave?

Kristian på sporet af – verdens vilde traditioner af Kristian Gintberg

En underholdende samling af både usædvanlige og genkendelige traditioner, heriblandt halloween, allehelgensaften og den mexicanske fejring af de dødes dag. Bogen er fyldt med mere end 60 forskellige traditioner og skikke fra hele verden bekrivet med billeder og tekst, og på et lille verdenskort vises hvor traditionen kommer fra. Bogen er skrevet af Kristian Gintberg kendt fra Ramasjang, og den er en del af serien ”Kristian på sporet af” som bl.a. også undersøger krigere, dinosaurer og opdagelsesrejsende.

Egner sig til højtlæsning for nysgerrige børn fra ca. 7 år og selvlæsning fra 10 år.

Monsterkogebogen

Rødder med bræk, brunt mosevand, orme med blod, slanger, hundelorte, snot, uglegylp, fuglehjerner og kæmpesnegle er nogle af de klamme og uhyggelige retter du finder i ”Monsterkogebogen”. Bogen består af en fed blanding af vers, skøre tegninger og opskrifter og fungerer perfekt til en halloweenfest – eller bare hvis man er i monstermad-humør.

Egner sig til familiemadlavning for alle børn og voksne. Kan selvlæses fra 9 år.

Flagermus af Bengt-Erik Engholm

Flagermus er tit forbundet med spøgelseshuse, halloween og blodsugende vampyrer. Hvis du er interesseret i flagermus og nogle af myterne omkring dem, skulle du tage et kig i Bengt-Erik Engholms bog ”Flagermus”. Her finder du en masse fakta, myter og sjove historier om flagermus.

Højtlæsning fra 6 år, selvlæsning fra 9 år.

Alverdens gys og gru: leksikon om uhyggelige skabninger og fænomener

I denne bog dykkes der ned i forskellige monstre og hvor du kan finde dem. Hvilke monstre gemmer sig på loftet, hvem bor i sumpen og hvem kan du risikere at møde på en mørk nat i skoven…

Fra 10 år

Uhyrernes verden: frygtindgydende monstre og mystiske uhyrer

Halloween er monstrenes fest og vi er bare gæster. Legender og historier om monstre, genfærd og fantastiske væsner findes over hele verden.

I denne bog kan du lære om 33 forskellige monstre, fra varulve og vampyrer til Loch Ness og Hydraer.

Fra 10 år 

Monstervenner af Mie Møller Bie

Udklædning er ikke den eneste måde at være kreativ på til Halloween.

I denne farverige bog, kan du se mønstre og få inspiration til at lave dine egne små perlemonstre.

Fra 6 år og opad, for alle kreative sjæle

Halloween i krympeplast af Mikkeline Bang

Hyg jer med at lave forskellige små kreative sysler som nøgleringe, magneter og pynt med Halloween motiv i krympeplast. 

Sjov aktivitetsbog for børn fra ca. 4 år og deres voksne.

Halloween af Troels Gollander

Læs selv om de mange traditioner omkring Halloween, hvorfor vi fejrer højtiden og meget andet. 

Begynderlæsning fra ca. 6 år.