Sommerbogen 2023

Sommerbogen byder endnu engang på en masse sjove læseudfordringer, som børn kan løse i takt med at de holder læselysten ved lige i løbet af en dejlig lang og velfortjent sommerferie. Fredensborg Bibliotekernes børneteam lader ikke en udfordring gå vores næse forbi og er derfor mere end klar med vores bedste bud på bøger, der passer til flere af Sommerbogens læseudfordringer. Udfordringerne kan løses på kryds og tværs, og spiser du fx en is, sidder med fødderne i sand eller har en solhat på mens du læser, løser du to udfordringer på én gang.

 

Læseudfordring: Lyt til en lydbog

Børnekulturformidler Nynne anbefaler De 10 klogeste dyr af Kristoffer Jacob Andersen.

Elsker du dyr? Så er denne bog måske noget for dig. Her hører du bl.a. om, hvorfor den ottearmede blæksprutte er et klogt dyr, at elefanter faktisk kan regne, og at grise kan lære at genkende simple symboler.

Til alle dyreglade børn i alderen 6-9 år.

 

Du kunne også lytte til: 

De 10 farligste dyr

De 10 hurtigste dyr

De 10 største dyr

De 10 giftigste dyr

Alle af Kristoffer Jacob Andersen.

Alle bøgerne i serien findes som lydbøger på eReolenGo og er blå titler, hvilket betyder, at de ikke tæller med i din udlånskvote.

 

 

Læseudfordring: Læs et eventyr

Børnekulturformidler Catharina anbefaler Trolden på tredje og to andre eventyr af Martin Glaz Serup.

Der er ikke meget, der er ligeså hyggeligt og indimellem uhyggeligt som et godt eventyr. I Trolden på tredje får du grumme, spændende og magiske fortællinger og flotte illustrationer lige til at dykke på ned en lun sommeraften.

Til hyggelig højtlæsning, med et gran af uhygge, fra ca. 6-9 år.

 

Du kunne også læse: 

Hans og Grete af Neil Gaiman

Søvn og Torne af Neil Gaiman

Barden Beedles Eventyr af J.K. Rowling i nyoversættelse af Hermione Granger med Dumbledores kommentarer.

 

Læseudfordring: Læs en bog med en forside, du godt kan lide

Børnekulturformidler Anne anbefaler Historien om englebassen af Bjarne Reuter.

Karl og Vida skal på sommerferie hos deres farfar. Inden ferien modtager de en mystisk pakke med et brev og grej til at tage på opdagelse: Kikkert, kompas, lommelygter, myggenet og en kuvert, hvor der står ”modgift”. Nu må Karl og Vida hjælpe deres farfar med at undersøge de uforklarlige ting, der sker i skoven og hjemmet hos farfaren: et mystisk lys fra skoven, et maleri, der forandrer sig, en bog, hvor billederne er forsvundet..

Bogen er perfekt som spændende højtlæsningsbog fra 6 år eller som egen læsning for de større børn. Den er spækket med magiske illustrationer af Ursula Seeberg.

 

Du kunne også læse:

Bøger fra serien Den fantastiske bog om - om fx truede dyr, hajer, insekter, farlige dyr eller fugle med meget flotte og store illustrationer af Val Walerczuk

Ellens ark af Rebecca Bach-Lauritsen med forsideillustration af billedkunstner Julie Nord

Julian er en havfrue af Jessica Love.

 

Læseudfordring: Læs en tegneserie eller en grafisk roman

Børnekulturformidler Ninna anbefaler Ti knive i hjertet af Nora Dåsnes

 

Du kunne også læse:

Serien om Lou af Julien Neel

Ønskekuglen af Mette Vedsø

Arkin - Lysets vogter af H.L. Phoenix

Hvad skete der egentlig med dig af Jenny Jordahl.

 

Materialer