Tips til opgaveskrivning

Litteratursøgning, kildekritik og kildehenvisninger? Denne del af opgaven virker måske lidt uoverskuelig og svær, men der er heldigvis hjælp at hente på biblioteket. Vi har samlet de vigtigste ting, du skal vide, når du skal i gang med at skrive en opgave i skolen. Fat mod – det er langt nemmere  at skrive opgaver, som både er stærke på indhold og formalia, end du tror.

Indsamling af information
Første skridt i opgaveskrivning er at indsamle relevant information.  Det gør du ved at lave en søgning i en online informationskilde.

I søgefeltet i informationskilden kan du søge efter forskellige emner. Når du søger, er det godt at være så specifik som muligt, for så undgår du nemlig at få et for stort antal materialer at vælge imellem.

Det er en god idé, at gøre dig nogle tanker om, hvilken slags type af information du søger. I bibliotekets egen søgefelt kan du afgrænse søgningen med forskellige kategorier, f.eks. materialetype (avisartikel, bog, dvd m.m.), genre eller emneord. Brug kategorierne eller søg på præcise emneord fremfor at søge bredt med ord som ”krig”, ”historie” eller ”klima”.

4 vigtige baser som du skal kende til:

  • Bibliotek.dk
    Her kan du søge biblioteksmaterialer fra alle landets biblioteker. Du kan bestille materialerne hjem til dit eget bibliotek. 
  • Forfatterweb
    Her kan du læse forfatterportrætter af både danske og udenlandske forfattere og finde artikler om perioder, genrer og temaer i den danske litteraturhistorie. 
  • Faktalink
    Her kan du læse artikler om forskellige emner og tematikker, som er typiske for skoleopgaver.
  • Infomedia
    Her kan du læse avisartikler fra danske aviser.

Kildekritik
Det er vigtigt, at du er kritisk i forhold til de kilder, du vælger at bruge i din opgave. 4 vigtige punkter du skal være opmærksom på:

  • Troværdighed
    Er afsenderen troværdig? Det vil sige, benytter de en videnskabelig eller journalistisk metode, hvor alle udsagn er underbygget af fakta?
  • Objektivitet
    Er kildens oplysninger saglige eller fyldt med ladede ord og udtryk?
  • Medie
    Tænk over hvilket medie dine oplysninger kommer fra, for eksempel Wikipedia, Faktalink eller Politiken. Wikipedia kan redigeres af alle og kan derfor ikke nødvendigvis være en sikker kilde.
  • Aktualitet og relevans
    Hvornår er kilden udkommet i forhold til det emne,  du skriver om? Vurdér kilderne baseret på om oplysningerne er relevante og har aktuel værdi.  

Kildehenvisning og litteraturliste
Når du skriver en opgave er det rigtig vigtigt, at den som skal læse opgaven kan se, hvilke kilder du har brugt, og hvem der har skrevet dem. Foruden at være kritisk over for den information du bruger til opgaven, skal du også kunne citere fra kilden på den rigtige måde og notere kilderne i en litteraturliste. 

Citater og fodnoter
Undervisningsministeriets guide til kildehenvisning.

Litteraturlistegenerator.dk
Her kan du lave din egen litteraturliste automatisk.

Materialer