Videoovervågning

På Fredensborg Bibliotekerne er der opsat overvågningskameraer i publikumslokalerne samt ved ind- og udgange.

Der er to hovedformål med videoovervågningen. Dels skal det virke præventivt overfor uacceptabel adfærd og i forhold til kriminelle handlinger (f.eks. tyveri eller hærværk), dels skal det medvirke til opklaring af uroepisoder og kriminelle handlinger.

Udover disse to hovedformål, så er netop videoovervågning et krav, når vi etablerer et tilbud som for eksempel selvbetjente biblioteker, men også når vi vælger at slå dørerne op udenfor normal åbningstid, så vores borgere frit kan bevæge sig rundt i udlånsarealerne, uden at der er personale til stede.

Optagelserne fra videoovervågningen skal behandles fortroligt, og der er derfor i kommunen godkendt et sæt etiske regler omkring adgangen til brugen af optagelser fra videoovervågningen, samt hvem der har adgang til at gennemse overvågningsmaterialet.

Optagelser fra videoovervågningen slettes automatisk efter ca. 1 uge og optagelser, der er hentet ud af systemet til brug for en eventuel efterforskning, destrueres når efterforskningen er tilendebragt.