Lektørudtalelse

Forfatter: Maja Ellegaard-Petersen

Kort om bogen

Denne bog tager os med på herre- og dameholdets op- og nedture gennem 25 år med håndboldhistorie. Grundigt værk til de i forvejen dedikerede håndboldfans

Beskrivelse

Damelandsholdets historie fortælles i bogens første halvdel, mens anden halvdel er dedikeret herrelandsholdets bedrifter. Alle nøglekampe gennemgås og analyseres, og ligeledes gør konflikterne udenfor banen. Forfatteren, Søren Paaske, er journalist og sportskommentator på BT

Vurdering

Det er en grundig gennemgang af dansk håndboldhistorie gennem 25 år. Flere afsnit frembringer stærke minder om danskernes stjernestunder. Andre passager indeholder beskrivelser af episoder, der kaster nyt lys over begivenheder og beslutninger i perioden. Det er tydeligt, at Søren Paaske kan sit stof, og den rejse i håndboldens univers, han tager os med på, er både velskrevet og fængende

Andre bøger om samme emne

Det er en del år siden, der sidst er blevet skrevet en længere bog om dansk håndboldhistorie. De fleste tidligere udgivelser som fx Jeg var der selv og Jernhårde ladies er fra 1990'erne og handler udelukkende om kvindelandsholdet. Så det er måske på tide, at håndboldfans får et nyere værk at kaste sig over