Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Søndergaard

Smykkefremstilling er oppe i tiden, og her er en dejlig lille inspirationsbog, som laver nye smykker af smykkeskrinets indhold af perler og sten fra flere årtier og fra nær og fjern. Det bliver til øreringe og perlekæder lavet med smykkeværktøj af perlestave, på tråd eller stålwire eller lædersnor. Bogen henvender sig især til dem, der har lidt erfaring på forhånd. Billedkunstneren Christina Kjelsmark, der også har skrevet tre lignende bøger om maleteknikker, tager udgangspunkt i en række konkrete smykker, hun har lavet, hvor vi følger skabelsesprocessen fra første inspirations ide og til smykket er færdigt. Undervejs giver hun eksempler på alle de forskellige virkemidler og teknikker, man kan bruge, men hun har især nogle spændende overvejelser om valg af materialer, farver og komposition og om at skabe det rette smykke til den rette person/type i anledning af de forskellige årstider. Bogen er illustreret med smukke farvefotos, både fra processen og af de færdige resultater. Der er på det seneste udkommet en del titler om smykkefremstilling i alle afskygninger, men med den interesse der er for emnet, tror jeg nemt, der kan findes afsætning for Christina Kjelsmarks bog også. Målgruppen er især, ligesom bogens modeller, yngre voksne kvinder, selv om bogen også indeholder et par smykker, som børnene kan være med til at lave