Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Hudløst ærlig beretning om moderskabet. En bog for både nuværende og kommende mødre

Beskrivelse

Rachel Cusk har skrevet denne bog under det sidste stykke tid af sin graviditet og frem til hendes datter fylder et år. Forfatteren beskriver, hvordan et parforhold begynder at skilles, den dag deres fælles barn bliver født, og hvordan alle tanker om ligestilling bliver udslettet i det øjeblik, man er hjemmegående med et nyfødt barn. Hun svæver mellem tanker om barnets trivsel og sorg over sin egen tabte tid som kvinde, der nu er konverteret til mor. Det er fortællingen om den altoverskyggende ængstelse i kombination med endeløs kærlighed

Vurdering

Bogen blev under stort postyr udgivet i England i 2001 og har siden opnået klassikerstatus. Og det er ikke uden grund. Bogen er ærlig og lægger ikke skjul på det store drama, der opstår i en kvindes liv, når hun bliver mor. Langt de fleste mødre vil kunne genkende de tabubelagte tanker, forfatteren udstiller i denne bog

Andre bøger om samme emne

En anden, lidt mere humoristisk, men ærlig beretning om moderskabet finder man fx i Mor