Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Kort om bogen

Inspirerende kogebog med nemme kødfrie hovedretter. Appellerer bredt til vegetarer og alle andre, der ønsker en grønnere livsstil

Beskrivelse

Samlet genudgivelse af Kødfri mandag og Flere kødfrie dage. Grøntsagerne spiller hovedrollen i bogens 100 hovedretter inddelt efter årstiderne. Retterne spænder bredt fra pastaretter, madtærter, salater, supper, wokretter, pizza og grønne klassikere som gazpacho, ratatouille og falafler. Der er også velkendte retter som tarteletter, frikassé og shepherds pie i kødfrie versioner. Forberedelses- og tilberedningstid er angivet ved hver opskrift, og der er fotos af alle retter. Bagerst er der alfabetisk register og ingrediensregister. Nadia Mathiasen har madbloggen "Foodfantastic"

Vurdering

Skøn og inspirerende kogebog, hvor alle kan være med. Layoutet er i den populære nordiske og rustikke stil. Opskrifter og billeder af retterne er de samme som i forgængerne. Den samlede udgave har fået en ny forside, forord og et par ekstra små faktabokse om vegetarisk livsstil

Andre bøger om samme emne

Vegetariske og veganske kogebøger er i fremgang i disse år, hvor der mere fokus på en grønnere livsstil. Minder om Vegetarisk hverdag. Andre vegetarkogebøger er fx Grøntsagskogebogen og Nemt vegetarisk