Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Skuldbøl Jakobsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Billedbogen er udformet som et børneatlas for den yngre målgruppe fra 5 år. Forsiden indbyder til sjov og leg med glade og indbydende illustrationer i klare farver

Beskrivelse

I dette atlas fortælles om 28 forskellige lande, hvor hvert land er tildelt et dobbeltopslag. På venstre opslag er teksten illustreret. Højre opslag indeholder strofer, hvor vi via rim hører om befolkningen, klimaet, byerne osv. Endvidere findes en faktaboks med info om hovedstad, verdensdel og hvordan man siger hej på det pågældende sprog. Teksten rimer, og den er morsom. Til bogen hører en cd, hvor samtlige strofer fremføres i sang af Sigurd Barret. Desuden findes et verdenskort i A2, som ved udlån kan vedlægges som bilag

Sammenligning

I børnebiblioteket findes flere forskellige typer atlas for målgruppen fx Børnenes billedatlas og Mit billedatlas

Samlet konklusion

Et sjovt, underholdende og informativt atlas hvor formidling og indlæring finder sted gennem leg. Den medfølgende cd indeholder gode ørehængere, som der hurtigt vil blive sunget med på