Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Christopher Tolkien har tidligere været i faderens gemmer og udgivet den ufærdige Silmarillion, men der er mange flere papirer. Tolkien har virkelig gennemarbejdet alle sine historier, sprog, landskaber osv., så der findes meget, der har forbindelse med handlingen i hans værker uden de er medtaget i de endelige versioner. En del af dette udgives nu og er kræs for hard core Tolkien-fans. Det er især baggrundsarbejder til Silmarillion og Ringenes herre, der er tale om og det er fortællinger, der både uddyber og fortsætter historierne, som når Gandalf efter ringkrigen forklarer detaljer, der ikke står helt klart i det oprindelige hændelsesforløb. Christopher Tolkien har nænsomt bearbejdet og udstyret alle historier med indledning og udførligt noteapperat, der især forklarer tilknytninger til de tidligere udgivne værker. Bogen afsluttes med et enormt register på over 50 sider, der også virker som ordforklaring på store dele af Tolkiens univers. Det er ikke en bog, man læser selvstændigt, men er man inde i universet er der masser af nye oplysninger og historier