En snigskytte indleder en serie mord, og de kendte Station 87 detektiver Steve Carella og Meyer Meyer sættes på sagen. Ofrene har tilsyneladende ingen indbyrdes forbindelse, og parret frustreres over at stå på bar bund. Men så afleverer datteren af det første offer nogle gamle papirer med bl.a. en rolleliste fra et 20 år gammelt amatørteaterstykke, hvor 5 af ofrene er skuespillere. En voldtægt danner motivet for en grotesk hævn. Morderen fanges til sidst, men dermed sker hele retfærdigheden langt fra fyldest, idet en af de oprindeligt skyldige går fri, og en biperson sendes uskyldigt i fængsel. Romanen udkom sidst på dansk 1985, er helt tilbage fra 1962, men virker bortset fra henvisning til datidige begivenheder og sammenhænge ret nutidig og er både letlæst og fængende. McBains Station 87-romaner har desværre helt ufortjent ofte fået ry af kiosklitteratur, hvilket jeg finder misvisende. Få magter som ham at skildre den trøstesløse storbyatmosfære, og desuden har McBain en udmærket evne til at levendegøre og hoppe ud og ind af sine personers holdninger og baggrund. Et særligt fint træk er desuden evnen til at holde længere passager i dialog mellem flere personer, uden at man - selv om det ikke nævnes - på noget som helst tidspunkt er i tvivl om, hvem der siger hvad. En udmærket politiroman pænt over gennemsnittet både angående plot, personer og atmosfære