Bogen bevæger sig på rigtig mange planer og lever i kraft af sit originale sprog. Med det poetiske sprog skal man som læser hænge på, nyde overraskelserne, måske stoppe op og læse langsomt og ekstra, for at få det fulde udbytte. Som jeg-fortælleren siger i afsnit tre "Sproget bliver levende for mig når ordene skifter betydning....". Det hele bliver en slags undersøgelse af livet og døden, hvor sproget er redskabet. En modig bog der går nye veje, men også en smal bog, som stiller krav til læseren