Dette er et stille, fint og følsomt portræt af en ung, plaget kunstnersjæl. Om kærlighed, venskaber, men allermest om at lade sig opsluge af sin kunst. Bogen er velskrevet, og fanger på fineste vis, den frustration og vildskab som Woodman rummede. Den sproglige tone er ung, og læseren får et godt indblik i hovedpersonens følelsesliv. Bogen har gjort denne lektør nysgerrig på kunstneren Francesca Woodman, som havde et alt for kort liv