Fhv. professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff har valgt at tilrettelægge dette udvalg af Henrik Ibsens skuespil sådan, at han udelader de tidlige versdramaer Brand og Peer Gynt og samler sit udvalg om det store gennembrud med Et Dukkehjem, 1879, og de efterfølgende Gengangere, En Folkefiende og Vildanden, mens han lader John Gabriel Borkman, 1896, repræsentere Ibsens sene fase. Det argumenterer han for i sit forord. Men her forklarer han også, hvorfor Ibsen stadig er aktuel og spilles verden over. Bredsdorff anvender et sjovt og godt billede: Hvor idealisterne viste den ideale verden, konstaterer Ibsen at der ikke er noget på overetagen men derimod en mængde i stueetagen, så det afklæder han - og vender også blikket mod kælderen, hvor senere Freud analyserede. Og det er selve Ibsens skrivemåde, der bærer ham den dag i dag, hans demonstration af, at hans personer tror at tale sammen men taler forbi hinanden, optaget af deres eget. Han finder et eksempel i Et Dukkehjem, hvor Nora og husvennen doktor Rank mødes i hver sin krise og taler sammen i hver sin verden om hver sit. "Undertekst er det professionelle navn for den vigtigste egenskab ved Ibsens ny skrivepraksis". Han opfinder den og præger derfor teatret den dag i dag. Kort og klart fremstillet og en fremragende nøgle til dette udvalg af verdensdramatik