En lille bog med tre essays af den israelske forfatter. I titelessayet mener han, at humor og empati er et delvist forsvar mod det fanatiske gen, der findes i os alle. Men hvordan får man fanatikere med deres urokkelige tro på at kende sandheden til at se på livet med humor og respekt for andres meninger? I forholdet Israel-Palæstina, som Oz kalder en kamp mellem to parter, der begge har ret, anbefaler han en adskillelse i to selvstændige stater, hvor Palæstina også skal kunne rumme alle de landflygtige palæstinensere. Ikke noget ukendt synspunkt i europæisk debat. Sidste essay handler mest om, hvordan Oz blev forfatter, bl.a. fordi han vænnede sig til at digte historier om folk, mens han som dreng ventede i timevis på at nå frem til sin isdessert, der dengang var så sjælden som fred i Mellemøsten. Det er en personlig, anekdotefyldt, digressionsrig lille bog om Oz og hans kompromisforslag mere end en debatbog med skarpe eller nye synspunkter