Ribe i begyndelsen af 60'erne. En fjern tid, men her gjort såre levende af en følsom skribent, der husker som få. Andet bind af Nørregård-Nielsens erindringer er en smukt sanset beskrivelse af gymnasietiden i Ribe Katedralskole. Båret af lune og en vederkvægende selvironi fremstår den sorte skoles lærere som djævelske, men gymnasietiden var også forelskelsens tid. Mødet med den dengang eneste ene er bogens omdrejningspunkt, og kvindeportrættet er bevægende. Sidste kapitels hudløst ærlige skilsmissebeskrivelse sætter siden livet i passende relief. Sprogligt har forfatteren helt sin egen lidt gammeldags tone. Han citerer flittigt, men de litterære citater er helt indlejret i teksten, så man blot læser med genkendelsens glæde undervejs. Bogens lidt melankolske stemning understøttes fint af Per Bak Jensens fotografier af landskabet omkring Ribe