Bogen, som er en lille »pjevs« på 44 små sider, hvoraf de 7 er helsides illustrationer, udkom i England i 1964 og nu i 1985 her i en oversættelse af Erik Vestbo. Oplægget til den egentligehandling er skildringen af et lille landsbysamfund som så mange andre med mange traditioner, bl.a. én hvert 24. år, hvor 24 børn kommer til »De Gode Børns Fest«. Byens mesterkok bager »Den StoreKage«, og netop kvaliteten af den var afgørende for kokkens ry. Men den primære handling må være dén specielle fest, hvor smedens søn får »stjernen«, altså udvælges til at være den, der forstårsignalet om eventyret, det eventyrlige, fantasien, »Eventyrland«, den evne, som alle mennesker har, men som for de fleste menneskers vedkommende glemmes med alderen. Efter et »eventyrligt« livlader smeden stjernen gå videre og giver altså således også den evne videre til ikke at glemme barnet i sig. Det er faktisk et smukt eventyr, nærmest eventyrenes eventyr. Man må nok karakteriseredet som nærmest voksen læsning,eller i hvert fald som oplæsning for børn. Jeg tror ikke, at mange børn i »eventyralderen« vil forstå det ved selvlæsning. Ill. af Pauline Baynes i s/h, og de erstiliserede, men passer egentlig fint ind i helheden