Den bidende satire og den sociale samfundskritiske spidning af Danmark under besættelsen har ikke mistet sin skarphed, når man genlæser Scherfigs klassiker. Man kan faktisk genkende så mange fra det brogede persongalleri også i nutidens Danmark, at det er helt uhyggeligt. Og så er den faktisk stadig med nutidsøjne både satirisk, humoristisk og meget læseværdig. I anledning af 100-årsdagen for Scherfigs fødsel (1905-1979) er her en jubilæumsudgave med det efterskrift Scherfig tilføjer i 1975. Originaludgaven er fra 1962. Romanen, der er en efterfølger til Idealister og som har mange fra det samme persongalleri og stedmæssigt delvist det samme omdrejningspunkt, handler om besættelsen 1940-45, om danskerne og tyskerne, om samarbejdspolitikken og ikke mindst interneringen af de danske kommunister. I efterskriftet skriver Scherfig om pressens unådige modtagelse i 1962: "Det er forståeligt, eftersom bogen antastede en hastigt frembragt national myte om fælles heroisk frihedskamp og patriotisk samvirke mellem folk og regering". Og på den måde rammer romanen durk ned i en aktuel debat om efterkrigstidens holdninger til begivenheder under besættelsen