Janne Tellers første roman for børn er en intens og makaber historie om nogle unge menneskers desperate forsøg på at bevise for sig selv og andre, at der findes betydningsfulde ting i tilværelsen. Første dag i 7. klasse melder Pierre Anthon sig ud af samfundet med ordene: "der er intet, der betyder noget", og sætter sig op i et blommetræ - og bliver der. Skræmte beslutter de andre sig til at ofre deres kæreste ejendele for at vise ham noget andet, men ofrene bliver stadig sværere og til sidst både bizarre, blodige og grufulde, indtil de voksne opdager det og griber ind, hvilket nærmest eskalerer surrealismen i hele situationen. Det er en barsk historie, der foregår i et nærmest Villy Sørensensk univers: den pæne lilleby med den naive og uskyldige galskab og gru, og Janne Teller har også den stille humoristiske og ironiske indfaldsvinkel med. Fortælleren er en af pigerne i klassen, og hun beskriver ganske levende angsten for intetheden og det liv, børnene føler, mens de udvikler "projektet", og samtidig afstumpetheden overfor de andres tab. En meget intens og velskrevet roman, der ikke sælger sig selv hverken på emne eller omslag, men som uden tvivl vil fange og udvikle den heldige læser fra 11 år og op, der får den i hånden