Søg & reserver

Du kan benytte vores hjemmeside til at søge i bibliotekets tilgængelige materialer og reservere dem til afhentning på dit lokale bibliotek.

Du finder søgefunktionen i toppen af alle sider på hjemmesiden og i bibliotekets app. Søgefeltet kan benyttes til at fremsøge alle bibliotekets lånbare materialer, det være sig fysiske bøger, ebøger, musik-cd'er, lydbøger, avisartikler og meget mere.

> Læs om, hvordan du bedst søger i bibliotekets base

Når du har fundet et materiale, som du vil låne, kan du reservere det til afhentning på en af Fredensborg Bibliotekernes afdelinger. Hvis det ikke er udlånt vil det normalt være klar til afhentning inden for én hverdag. Hvis det skal sendes fra en anden afdeling kan der gå fra 1-4 dage, før det er klar. For at få besked om, hvornår en reservering er klar til afhentning, skal du opgive dit mobilnummer eller email-adresse under dine låneroplysninger. Du kan også få en notifikation i bibliotekets app.

Afhentning af opfyldt reservering

I den besked du får om, at en reservering er klar til afhentning, vil der være et afhentningsnummer. Når du henter materialet på biblioteket, skal du kigge efter dette afhentningsnummer i krybben med reserveringer til afhentning. Når du har fundet dit materiale, låner du det ud på selvbetjeningsautomaten. Husk at du kun kan låne materialet ud på det login, som det er reserveret til. Henter du for andre, skal du derfor have deres låneroplysninger med.

Digitale materialer som ebøger og netlydbøger vil som regel kunne benyttes direkte fra bibliotekets hjemmeside uden ventetid. Dog kan man komme ud for at skulle stå i kø til visse ebøger og netlydbøger.

> Hent bibliotekets app

> Log ind i din brugerprofil og opdater kontaktoplysninger