Illustration af børn der læser
Illustration af børn der læser

Læseudfordring for børn i 2020

Deltag i Fredensborg Bibliotekernes læseudfordring for børn i alderen 6-12 år og vind fede bogpræmier.

Læseudfordringen går ud på, at du hver måned skal læse en bog – og fortælle os, hvad du synes om den.

Det kan du gøre på vores læseudfordringsbogmærker, som står på biblioteket. Du kan bare aflevere bogmærket til din bibliotekar, når du er færdig. Hver måned trækker vi den heldige vinder af en bog.  


Men ikke nok med det! Når året er omme, trækker vi også en vinder af hovedpræmien: en bogstak på hele 12 bøger! For at vinde denne præmie skal du have læst 12 bøger, som falder inden for læseudfordringens kategorier. Skriv alle titlerne ned på vores læseudfordringsflyer, som også står på biblioteket og aflever det til din bibliotekar, inden det nye år begynder. 

På biblioteket og på vores facebookside kan du hver måned følge med i, hvilken bog din børnebibliotekar anbefaler.  


Rigtig god læselyst.