Nivå Mini-Bibliotek har åbnet for selvbetjening
Fra 3. februar har brugere af Nivå Mini-Bibliotek selv kunnet lukke sig ind på biblioteket uden for den betjente åbningstid.
Af Fredensborg Bibliotekerne

Ligesom det var tilfældet på det gamle Nivå Bibliotek og på Fredensborg og Humlebæk Bibliotek har det fra 3. februar været muligt at lukke sig selv ind på det nye Nivå Mini-Bibliotek, når der ikke er personale.
De selvbetjente åbningstider er mandag, tirsdag, onsdag og første og sidste torsdag i måneden klokken 7-20 samt lørdag og søndag klokken 7-16.
I forvejen var der betjent åbningstid mandag, tirsdag, onsdag og første og sidste torsdag i måneden klokken 12-17 samt lørdage i lige uger klokken 10-13. Disse åbningstider vil være uændrede.
I den selvbetjente åbningstid er det blandt andet være muligt at afhente reservererede bøger, selv finde bøger på hylderne og sidde og arbejde eller læse.
Nivå Mini-Bibliotek åbnede 6. januar på Johannes Hages Allé 2 og fungerer som midlertidigt bibliotek i Nivå, mens opførelsen af Generationernes Hus finder sted. Når Generationernes Hus efter planen står færdigt i 2027, vil det blandt andet indeholde et helt nyt bibliotek.