Kvinderne indtager deres retmæssige plads i historien på Humlebæk Bibliotek
Historikeren og forfatteren Gry Jexen kommer 3. september til Humlebæk Bibliotek og fortæller om kvinder i danmarkshistorien.
Af Karsten
Torsdag 3. september klokken 18.30-20.30 kan man opleve Historiker og forfatter Gry Jexen på Humlebæk Bibliotek, hvor hun ikke bare vil fortælle underholdende, overraskende og øjenåbnende historier om kvinder i danmarkshistorien, men også om arbejdet med sin bog og arbejdet som historiker. Gry Jexen står blandt andet bag bogen ’Kvinde kend din historie – spejl dig i fortiden’ om de ofte oversete kvindelige bidrag til danmarkshistorien.
I Gry Jexens foredrag 3. september vil fokus således være på at give kvinder den plads i historien, som hun mener, de fortjener, og inddrage tilhørerne i hendes arbejde med at få kvinder skrevet ind i vores fælles fortid.
Arrangementet er støttet af Fredensborg Kommunes Kulturudvalg og koster 75 kroner at deltage i.
Gry Jexens bog ’Kvinde kend din historie’ består af 50 portrætter af kendte som mindre kendte kvinder, som fortjener en plads, ikke bare i kvindehistorien men i historien i det hele taget.