Læseklub: Grønland i litteraturen

Læseklubben for dig, der er fascineret af Grønlands natur, historie og kultur.
Dato
Tid
13:00 - 14:30
Pris
Alle: Gratis
Adresse

Humlebæk Center 40
3050 Humlebæk
Danmark

I denne læseklub skal vi læse tre værker, der på hver sin måde kredser om Grønland: ’Blomsterdalen’ af Niviaq Korneliussen er en grusom og smuk fortælling om kærlighed, venskab, selvmord og sorg, der bl.a. har vundet Nordisk Råds Litteraturpris. 

I ’Andre hunde’ af Rasmus Theisen møder vi en ung dansker, der flytter til Nordvestgrønland, og romanen handler om det indviklede dansk-grønlandske forhold. Sideløbende foregår der sælsomme og uhyggelige hændelser i området, som da døde, skamferede slædehunde dukker op langs kysten. 

Endelig skal vi læse ’Godhavn’ af Iben Mondrup. Her er det tre børn i en dansk familie i Grønland, der på skift fortæller historien om at vokse op som dansker i den grønlandske by Godhavn.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig via tilmeldingslinket øverst, så længe der er ledige pladser. Tilmelding gælder hele forløbet. Datoerne er:

  • 20.10.2025: Blomsterdalen
  • 17.11.2025: Andre hunde
  • 15.12.2025: Godhavn