Alle kender historier og vittigheder om "de gode, gamle dage". Historier fulde af kandiserede minder og voldsomme overdrivelser. Dette er temaet i Ringtved og Riis' veloplagt vanvittige billedfortælling. Forfatter og tegner nøjes ikke med at mindes dengang, hvor sneen lå meterhøj, når man skulle ud med aviser om vinteren eller hvor nøjsomme og stræbsomme, man var i gamle dage. Det sjove er, at der også ironiseres vildt over sociale og opdragelsesmæssige aspekter. Det gøres så finurligt, at alle børn kan genkende elementer fra de voksnes nostalgiske beretninger, men samtidig eskalerer fortællingerne så voldsomt, at sentimentaliteten udstilles og gøres til grin. Der er "münchausensk" snit over vrøvlet – vilde, vanvittige overdrivelser og alligevel en kerne af alvor. For det kan være irriterende, når selvgode voksne med hele erfaringens tyngde bag sig moraliserer børn og unge til halvdårlig samvittighed. For eksempel øgenavne – det brugte man ikke i gamle dage. Snot-Svend blev ikke drillet selvom han spiste bussemænd. Han hyggede sig ved spejderbålet sammen med Pis-Irma og Gurli-Gulvklud. Og der var et skær af lykke omkring dem. Se, det var sammenhold. En skæg og tankevækkende opsang. Velegnet til alle over 6 år