B. L. er et kunsteventyr med en tilsyneladende realistisk indledning om de to brødre Tvebak og Jonathan. Tvebak ligger i køkkenbænken og venter på at dø af tuberkulose, og hans storebror fortæller ham om et eventyrland, der venter efter døden. Ved en ildebrand redder Jonathan sin lillebror, men omkommer selv. Efter lillebroderens død mødes de i eventyrlandet, hvor de deltager i en frihedskamp mod en tyran. Efter at have besejret en drage, begår de selvmord i fællesskab for at komme til eventyrlandets paradis, et nyt eventyrland. Ovenstående er kun et ubehjælpsomt forsøg på et handlingsreferat, hvorved der ikke er taget hensyn til et væld af bipersoner, bihandlinger og navnlig skildringen af begreber som angst, lykkefølelse, død osv. Man føler med fortælleren, den lille ængstelige Tvebak, der forstår at gøre B. L. til en bog som mange vil læse med spænding, sorg og glæde. Astrid Lindgren er en stor psykolog, en god fortæller - men måske (?) ikke helt så stor en filosof. Jeg vilikke lægge skjul på, at jeg personlig føler mig frastødt af det jeg opfatter som bærende motiver i bogen: at drømme om et paradis skal være det der får drengenes forfærdelige skæbne til at kunne akcepteres af eller i hvert fald forklares for læserne. Der er ingen forfatter, der som A. L. kan gribe børn, hun ved næsten for meget om børns trang ti! indimellem at læse noget meget sørgeligt. Men sentimental er hun ikke. Hvis ovenstående lyder som om det er en symboltung bog, er det rigtigt, men den vil og kan blive læst som spændende eventyr. Ilon Wiklands tegninger passer fint til bogens poesi, idyl og uhygge. Ligesom i Sverige vil bogen uden tvivl vække debat. Oplæsning, selvlæsning 10-14 år samt voksne. Det er en bog der skal læses flere gange