Nivå Bibliotek

Adresse

Nivå Center 30
2990 Nivå
Danmark

Telefon
72 56 24 00

Hvem er vi?

På Nivå Bibliotek kan du benytte alle faciliteter, som et moderne folkebibliotek tilbyder. Du kan låne bøger, magasiner, musik og film til både børn og voksne. Du kan læse dagens eller gårsdagens aviser, låne en pc – eller medbringe din egen. Der er mulighed for at sidde og arbejde enkeltvis eller i grupper, mens du nyder en kop kaffe fra kaffeautomaten. Der er adgang til gratis wi-fi på biblioteket. Og du kan printe og kopiere mod betaling. Vi har løbende foredrag, streaminger og andre tilbud, der annonceres via bibliotekets hjemmeside.

Her er mødelokaler, som byens foreninger har mulighed for at låne.

Du har mulighed for selv at lukke dig ind, når personalet ikke er til stede. Du skal blot være indmeldt på biblioteket, så giver dit sundhedskort og en pinkode adgang. Vi har åbent kl. 7-18 mandag-fredag og kl. 7-16 lørdag-søndag. Skal man have hjælp fra personalet foregår det mandag-torsdag kl. 12-18, fredag kl. 14-18 og lørdag 10-13.