Lokalhistoriske vandring: Kokkedal – en forstad på markerne

Alle: Gratis
Kokkedal er en ny by. Kom med på vandring omkring socialt boligbyggeri og mellem parcel- og rækkehuse. Hør om tilflytternes drømme og uddrag af litteratur om og fra tiden.
Dato
Tid
10:00 - 12:00
Adresse
Holmegårdsvej 101
2980 Kokkedal
Alle: Gratis
Bibliotek
Kokkedal

Kokkedal er Fredensborg Kommunes nyeste by. Efter anlæggelsen af Kystbanen i 1897 etablerede man i 1906 stationen, som fik navn efter det nærliggende Kokkedal Slot. Stationen lå i Hørsholm Kommune, selve stationsbyen i Karlebo Kommune på Jellerødgårds jorde.  

De første områder, der blev bebygget, var på udstykkede jorde fra Jellerødgård. Jellerødparken blev opført i 1953, Jellerød Have i 1962-64. De øvrige dele af byen ligger på jord udstykket fra landsbyen Brønsholm. Her opførtes på rekordtid parcelhuse, rækkehuse og lejligheder. Befolkningstallet voksede eksplosivt fra 1.226 indbyggere i 1970 til 8.111 i 1976. 

Vi mødes ved cafébiblioteket på Kokkedal Skole og går herfra på opdagelse i de forskellige typer boligkvarterer. Undervejs er der litterære smagsprøver fra tekster om forstadsliv- og drømme, socialrealisme og tekster af lokalhistorisk relevans. Turen varer ca. to timer og foregår primært på etablerede veje og stier.